I forbindelse med den nyligt afholdte generalforsamling, blev det ved afstemning besluttet, at der fremover skal være kontingent på et medlemskab i fanklubben. Et årligt medlemskab vil løbe fra d. 1/8-31/7 det efterfølgende år.
- Et årligt medlemskab vil koste 100 kr., hvis man får betalt inden 20. oktober 2025. Herefter vil prisen stige til normalprisen på 125 kr.
- Det vil også være muligt at købe et familiemedlemskab. Der kan max være tilknyttet 4 medlemmer til et familiemedlemskab og alle skal bo på samme adresse. Prisen vil være 300 kr. indtil 20. oktober 2025. Herefter vil prisen stige til normalprisen på 350 kr.
OBS Pt. skal man desværre være fyldt 14 år for at kunne have et medlemskab hos os. Dette er nogle retningslinjer som er blevet bestemt officielt fra klubben (NUFC). Vi arbejder på om det kan ændres på et tidspunkt.
Grunden til at vi nu indfører årligt kontingent for medlemskab er, at vi i fanklubben har en række faste udgifter. Bl.a. hjemmeside, webhotel, bankgebyr mm. Desuden vil vi rigtig gerne kunne arrangere endnu flere arrangementer og events for jer og lave flere konkurrencer med præmier til jer.
Vi vil gerne at fanklubben kan bære sig selv, så vi kan fokusere på at gøre endnu mere for jer medlemmer. Bestyrelsesarbejdet vil fortsat være udelukkende frivilligt/ulønnet.
MEDLEMSFORDELE:
* Adgang til den nye medlemsportal
* Digitalt medlemskort
* Rabat på arrangementer og events i løbet af sæsonen
* Medlemsnyhedsbrev med alle de seneste nyheder omkring fanklubben
* Adgang til konkurrencer i løbet af sæsonen
* Rabat hos Proud Mary Aalborg, der arbejdes på yderligere aftaler i andre byer rundt i landet
* Forhøjet rabatkoder hos Fodboldpakker.dk
* Muligheden for at deltage på fanklubbens gruppetur. Der sigtes efter 2 ture pr. sæson. Kræver også et NUFC Mags+/Mags eller Junior Mags medlemskab
* Adgang til fanklubbens generalforsamling
* Rabat på udvalgte hoteller i Newcastle
Alt det her betyder også, at alle som ønsker at være eller forblive medlemmer af Newcastle United Denmark aktivt skal gå ind og købe et medlemskab.
For at købe et medlemskab, kan du følge linket herunder:
Klik på det medlemskab du ønsker. Alle dem af jer, som allerede har et gratis medlemskab hos os skal klikke på ”Jeg er allerede medlem” og bruge loginoplysninger. Brugernavn vil være den e-mail som du brugte til at oprette med. Hvis ikke du kan huske dit kodeord, kan du klikke på ”Glemt kodeord” og få det tilsendt. Hvis ikke du tidligere har været medlem, så klikker du på ”Jeg er ikke medlem” og får nyt medlemsnummer sammen med dit medlemskab.
Hvis ikke man har købt et medlemskab inden den 20. oktober 2025, så vil jeres tidligere medlemsprofil blive slettet og I vil være udmeldt af fanklubben.
Hvis der er nogle spørgsmål, så kontakt os endelig, så vi kan hjælpe jer.
Vi har desuden lavet en lille konkurrence i forbindelse med det nye årlige medlemskab. Hvis vi opnår de forskellige niveauer, udtrækkes følgende præmier.
* Ved 100 medlemmer – 3 gavekort af 300 kr. til Adidas
* Ved 150 medlemmer – 2 gavekort på 1000 kr. til Fodboldpakker.dk
* Ved 200 medlemmer – 2 Newcastle spillertrøjer
* Ved 300 medlemmer – En signeret Newcastle spillertrøje
* Ved 400 medlemmer - En pakkerejse for 2 med Fodboldpakker.dk
Vi håber at I har lyst til at gå ind og købe jer et medlemskab og blive en del af fællesskabet!
Sort og hvidstribede hilsner fra Newcastle United Denmark